23948sdkhjf

Kæmpe forandring i gang: Så mange butikker genopstår i nyt Coop-koncept

Mere end 50. 

Så mange selvstændige brugsforeninger i Coop-koncernen gennemgår i disse tider store forandringer - såvel inde som ude foran deres snart tidligere Dagli'Brugsen-butikker. 

Fremtidens Coop

  • Coop præsenterede i slutningen af januar strategien "Fremtidens Coop", der involverer følgende: 
  • Man vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skal hedde Coop.

  • Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot at have tre.

  • Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

  • Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen.

Kilde: Coop

De skal nemlig være en del af den nye Brugsen-kæde, som er det ene af tre forretningsben i "Fremtidens Coop"-strategien. 

21. september blev det første facadeskilt med det nye Brugsen-image sat op - og siden er mange butikker fulgt efter. Blandt andet et rul med 11 Brugsen-åbninger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

Bred opbakning

Det største ryk er dog dét, der for ganske nyligt blev skudt i gang over hele landet, skriver Brugsen-kæden på LinkedIn

Her skal mere end 50 selvstændige brugsforeninger have ændret koncept, facadeskilt og meget andet fra Dagli'Brugsen til Brugsen.

- Brugsen er Danmarks mest lokalt tilpassede nærbutikskoncept, derfor tilpasser butikkerne sortimentet, til det kunderne ønsker at købe lokalt. For os giver det god mening, skriver Brugsen i LinkedIn-opslaget. 

Her er det nye Brugsen-koncept allerede åbnet

  • København Ø
  • Brugsen Ryesgade

  • Brugsen Øster Farimagsgade

  • Brugsen Østerbrogade

  • København V

  • Brugsen Vesterbros Torv

  • København K

  • Brugsen Brobergsgade

  • Jægerspris

  • Brugsen Kulhuse

  • Brugsen Dalby

  • Frederiksberg

  • Brugsen Gl. Kongevej 

  • Brugsen Peter Bangs Vej

  • Øvrige Sjælland

  • Brugsen Skuldelev

  • Brugsen Vedbæk

  • Brugsen Strandvejen

  • Brugsen Sorgenfri Torv

  • Brusen Jægersborg Allé

  • Jylland

  • Brugsen Hvalpsund

  • Brugsen Sabro

Kilde: Coop

- Det er kæmpe stort, at så mange af vores selvstændige brugsforeninger i den grad bakker op om Brugsen-konceptet. Vi har fra start involveret vores butiksrepræsentanter i kæderåd, for derigennem at styrke Brugsen-konceptet, og sikre den rigtige forankring i vores butikker, supplerer Jesper Kjeldsen i en kommentar. Han er kommerciel direktør for Brugsen-kæden. 

Coop kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle helt konkret, hvilke flere end 50 Dagli'Brugsen-butikker der skal omdannes i dette respektive rul. Det oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen til RetailNews.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078